Spring til indhold
Forsiden » Familie og børn » Hvordan og hvornår du skal teste dit barn for allergier

Hvordan og hvornår du skal teste dit barn for allergier



Det forsvinder aldrig: Du og dit barn går i parken, men jeres tur bliver afbrudt, fordi barnet begynder at nyse, gnide sig i næsen og snøfte, og snart er I begge så ulykkelige, at I ikke kan vente med at sætte jer ind i bilen og køre hjem. Eller måske får din lille dreng nældefeber, hver gang han tager en bid af din omelet. Måske får han udslæt over hele kroppen efter at have taget antibiotika for at behandle en øreinfektion, eller når han leger med mormors kat.

Hvis disse scenarier lyder alt for velkendte, er dit barn sandsynligvis allergisk. Men det er næsten umuligt at finde årsagen selv. Er de allergiske over for pollen, græs, mælk, æg, penicillin, mormors kat eller alle de ovennævnte ting? Én ting står klart: Det er måske på tide at få dit barn testet for allergier. Det er den eneste måde at vide med sikkerhed, hvad der forårsager symptomerne.

For at gøre hele processen mindre skræmmende hjælper vi dig nedenfor med at identificere tegn på allergi og påpege, hvornår du bør få dit barn testet. Du kan også finde detaljerede oplysninger om, hvilke typer allergitest der findes, og hvad du kan forvente af dem.

Indhold

Tegn på allergi hos børn

En allergisk reaktion kan opstå overalt i kroppen, men de mest almindelige steder er huden, øjnene, maven, næsen, bihulerne, halsen, tungen og lungerne. Immunsystemets celler findes normalt i disse dele af kroppen. Deres vigtigste opgave er at bekæmpe virus og bakterier, der indåndes, sluges eller kommer i kontakt med huden.

Ved allergi opfatter kroppens immunsystem stoffer som pollen, støv, duftstoffer, medicin eller mad som en trussel mod kroppen og udløser en histaminreaktion. Som reaktion herpå oplever personen en allergisk reaktion.

“Det vigtigste for forældre at vide er, at de symptomer, der ofte opstår i forbindelse med allergier, normalt opstår af mange uafhængige årsager,” siger David Stukus, professor i klinisk pædiatri i afdelingen for allergi og immunologi på Nationwide Children’s Hospital. “Derfor er det altid vigtigt, at man ikke selv diagnosticerer allergier, men opsøger en specialist for at få diagnosen afklaret, da behandlingen kan variere meget afhængigt af årsagen.”

Det er også vigtigt at bemærke, at ingen person reagerer på et allergen på nøjagtig samme måde. Nogle børn kan have et eller to symptomer, mens andre kan have flere symptomer. På samme måde kan nogle børn have milde allergiske reaktioner på et allergen, mens andre kan have livstruende reaktioner, især på fødevarer, medicin eller bistik.

Derfor er det vigtigt at tale med en sundhedsperson om, hvad dit barn oplever, så der kan stilles en præcis diagnose.

Mulige tegn på allergi:

  • Tilstoppet næse
  • Nysen
  • Kløende følelse
  • Rindende næse
  • Kløe i ører, mund, hud eller næse
  • Røde, kløende, rindende øjne
  • Rød, tør hud
  • Urticaria eller ar
  • Udslæt
  • Hoste
  • Åndenød
  • Mavesmerter
  • Opkastning
  • Diarré
  • Åndenød
  • Hævelse af læber og/eller tunge

Nogle gange får børn en alvorlig og livstruende allergisk reaktion. Denne reaktion, kendt som anafylaksi, kan forårsage hævelse af læber og tunge, åndenød, opkastning, diarré, nedsat blodtryk, besvimelse og endda død.

Anafylaktiske reaktioner opstår oftest som reaktion på fødevareallergener, bistik, latex og medicinske allergener, men alt kan forårsage en alvorlig reaktion. Din læge kan ordinere EpiPen til dit barn, hvis han eller hun mener, at dit barn er i risiko for anafylaksi. EpiPen er en autoinjektor, der indeholder epinephrin, som er et sikkert og yderst effektivt lægemiddel, der kan lindre alvorlige allergisymptomer. Selv hvis dit barn bruger sin EpiPen til at lindre en livstruende reaktion, har det stadig brug for øjeblikkelig lægehjælp.

Anafylaksi er en nødsituation. Hvis dit barn mister bevidstheden, har hævede læber og tunge eller har svært ved at trække vejret, er det vigtigt at ringe 112 med det samme. Selv hvis du har epinephrin, skal du stadig give dit barn øjeblikkelig lægehjælp.

Hvornår skal dit barn testes for allergier

Dit barn kan blive testet for allergier i alle aldre. Det er dog vigtigt at bemærke, at allergitest ikke er en screeningstest. De bør kun anvendes, hvis der er en historie af allergi forslag.

“Desværre er allergitests ikke gode screeningsværktøjer”, forklarer Dr. Stukus. “Vi kan ikke bare gå ud og teste alt og se, hvad der sker. [Allergitests] anvendes bedst, når den kliniske historie tyder på en allergi.”

Hvis du har mistanke om, at dit barn har allergier, bør du drøfte dine bekymringer med dit barns børnelæge og bede om en henvisning til en specialist. Du vil derefter mødes med en certificeret allergolog til en konsultation og testning.

Han eller hun vil sandsynligvis gerne vide noget om dit barns reaktioner, de mønstre, du har bemærket, og andre vigtige oplysninger. Når dit barn er blevet diagnosticeret, kan det få allergitestet hvert et til to år, afhængigt af dit barns behandlingsplan.

“Beslutningen om, hvorvidt dit barn skal testes for allergier, skal træffes med det enkelte barn og dets symptomer i tankerne,” siger Jacqueline Bielak, MD, associeret direktør for Centre of Excellence in Food Allergy på Cleveland Clinic’s Centre for Child Allergy and Immunology. “Fødevareallergier er ikke subtile. Der er en meget tydelig reaktion på en fødevare, og nogle gange på flere fødevarer. Testning hjælper med at bekræfte en formodet allergi.”



Dr. Bjelak bemærker, at testene generelt er pålidelige, når der er en historie med symptomer, men at de ikke er særlig præcise, når de bruges som et screeningsværktøj. Hvis dit barn ikke har nogen symptomer, når det udsættes for smitte, kan du undlade at overveje at tage testen.

“Når man bruger allergitests som et screeningsværktøj, kan børn få en falsk diagnose af fødevareallergi,” siger hun. “Hvis de ikke har nogen symptomer, er testen ikke klinisk relevant, og man bør ikke overveje den.”

Forskellige typer af allergitest

Hvis din børnelæge har mistanke om, at dit barn kan have allergi, eller hvis han eller hun har udtømt alle mulige årsager til dit barns symptomer, kan han eller hun henvise dig til en autoriseret børneallergolog. Inden besøget kan allergologen bede dit barn om ikke at tage antihistaminer i syv dage før besøget, især hvis de har til hensigt at teste barnet ved det første besøg.

Den mest almindelige type allergitest, der anvendes til børn, er hudtest eller kradsetest. Dette er dog ikke den eneste type allergitest. Nedenfor ser vi nærmere på hver type test, og hvad du kan forvente af hver enkelt.

Hudtest (skraptest)

Hudprøven er den mest almindelige allergitest, som bruges til at påvise tilstedeværelsen af IgE-antistoffer mod visse allergener som f.eks. mad, pollen eller husdyrskæl.

“Ved en hudprik påføres en lille mængde flydende allergen på ryggen eller underarmen, hvorefter en lille kradsning sprøjter det ind i allergicellerne i huden,” forklarer Dr. Stukus. “Efter ca. 15 minutter vil tilstedeværelsen af forud dannede allergi-antistoffer forårsage et lille bistade.”

Med en hudprick kan flere allergener testes på samme tid, og processen er normalt smertefri. Hvis dit barn er allergisk over for mere end ét allergen, kan det få mange nældefeber på ryggen eller underarmen. De kan også klø lidt.

Blodprøve

Den mest almindelige blodprøve, der anvendes til allergitestning, kaldes RAST (radioallergosorbent test). Blodprøven anvendes, når der ikke kan foretages hudprøver. Hvis dit barn f.eks. har en hudlidelse eller for nylig har haft en alvorlig allergisk reaktion, kan din allergolog vælge en blodprøve i stedet for en hudprøve. Det er vigtigt at bemærke, at en positiv blodprøve ikke altid betyder, at dit barn har allergi.

“En IgE-blodprøve måler niveauet af allergi-antistoffer i blodet,” siger Dr. Stukus. “Både hud- og IgE-tests påviser sensibilisering, men diagnosticerer ikke allergi i sig selv. De bliver ofte misfortolket og fører til overdiagnosticering af allergi, når en person har sensibilisering, men ellers er tolerant.”

Patch-test

Allergologer og nogle gange dermatologer bruger lappetest til at påvise forsinkede allergiske reaktioner. Nogle allergiske reaktioner kan tage flere dage at udvikle sig. Ved en lappetest påføres allergener på plaster, som derefter anbringes på dit barns hud og testes efter ca. 72 timer.

“Man bruger ofte lappetest til folk med langvarige udslæt, som ikke kan forklares”, siger Dr. Bjelak. “De kan også bruges til at kontrollere allergier over for farvestoffer og duftstoffer.”

Intradermal test

Nogle gange udfører en allergolog en intradermal test, hvor en lille mængde allergen injiceres under huden. Denne type hudtest er mere følsom end en hudinjektion.

“Den intradermale test er det næste skridt efter hudpriktest,” forklarer Dr. Bjelak. “Under denne test går nålen ind i det intradermale rum og injicerer lidt mere allergen. Det kan f.eks. bruges, hvis nogen kommer ind med symptomer på deres hund – den intradermale test kan bruges til at se, om de reagerer.”

Denne type test kan også bruges til at kontrollere for lægemiddelallergi efter et negativt hudtestresultat.

Fødevareudfordringstest

Under denne test får barnet en meget lille mængde allergen gennem munden eller ved at indånde det. Kun testen kan afgøre, om allergien er alvorlig, eller om barnet er vokset fra allergien.

“Fødevareallergitesten er den gyldne standard for fødevareallergitestning,” siger Dr. Bjelak. “Det bør kun udføres under nøje overvågning af en allergolog på kontoret, så de kan behandle eventuelle allergiske reaktioner, hvis de opstår, og administrere medicin hurtigt for at opretholde sikkerheden.”

Eliminationstest

Nogle gange, når en fødevareallergitest ikke virker, eller hvis allergologen har mistanke om intolerance, kan han eller hun bruge en elimineringstest. Under denne test må du ikke give dit barn nogen fødevarer, som allergologen mener kan være årsag til sygdommen.

Allergologen vil fortælle dig, hvor længe du skal undgå maden. Det tager længere tid for nogle fødevarer at blive fuldstændig fjernet fra dit barns krop end andre. Når det er anbefalet, skal du derefter tilføje alle de fødevarer, du har udelukket, til din kost, en ad gangen. I løbet af denne tid skal du holde øje med tegn på en allergisk reaktion og dele resultaterne med allergologen.

Andre overvejelser

Det er vigtigt at bemærke, at der med mange allergidiagnostiske metoder er mulighed for et falsk-positivt resultat. Ofte får børn diagnosen fødevareallergi, selv om de ikke har nogen allergihistorie og spiser fødevarer uden symptomer, siger Dr. Bjelak.

Faktisk giver mellem 50 % og 60 % af alle hudtests et “falsk positivt” resultat, hvilket betyder, at testen viser et positivt resultat, selv om dit barn faktisk ikke er allergisk over for den fødevare, der testes.
“Både hud- og IgE-tests i blodet har en høj andel af falske positive resultater, og ingen af dem kan afgøre allergiens alvor,” siger Dr. Stukus. “De kan kun bruges til at bestemme sandsynligheden for at have en allergi, hvilket er baseret på en klinisk historie.



Tværtimod er chancen for at få et falsk negativt resultat meget lille. Med andre ord, hvis dit barn ikke testes positivt for en bestemt fødevare eller et bestemt stof, er det sandsynligvis ikke allergisk over for det. Faktisk viser undersøgelser, at et negativt resultat af en hudpriktest er korrekt i 95 % af tilfældene.

Hvad skal du gøre, hvis dit barn har fået konstateret allergi?

De næste skridt efter en allergidiagnose afhænger i høj grad af, hvilken type allergi dit barn har, og hvor alvorlig allergien er.

Generelt er det vigtigt at huske, at en allergisk reaktion er en reaktion på noget, uanset om det er pollen, mad, kæledyr, medicin eller andet. Generelt er den bedste måde at undgå allergiske reaktioner på at undgå allergener. Dette kan indebære, at man ikke spiser usunde fødevarer, hvis patienten har fået konstateret fødevareallergi, eller at man undgår katte i hjemmet, hvis han eller hun er allergisk over for kattespild.

De fleste allergologer foretager en vis sensibilisering af dit barns allergier. Den indeholder normalt alt fra, hvad man skal undgå, til hvordan man bruger adrenalin, hvis det er ordineret. Du kan også blive instrueret i, hvordan du ændrer din livsstil, hvis dit barn har fødevareallergi, eller hvilke ændringer du skal foretage i dit hjem for at gøre dit barn mere behageligt, hvis det er allergisk over for miljøet.

“Hver enkelt person bør behandles individuelt ud fra deres sygehistorie, symptomer og præferencer for behandlingsmuligheder samt andre faktorer såsom hjemmemiljøet og eksponeringsfaktorer”, siger Dr. Stukus. “Det er utroligt vigtigt at forstå risikoen for reaktioner på forskellige eksponeringer for at hjælpe hver enkelt familie med at fastlægge den bedste håndteringsstrategi for fremtiden.”

Efterhånden som dit barn bliver ældre, kan andre muligheder for allergihåndtering blive tilgængelige, f.eks. allergiindsprøjtninger eller endda oral immunterapi for fødevareallergi.

Det vigtigste er at holde en åben dialog med dit barns allergolog. Forskere lærer mere og mere om allergier hvert år, siger Dr. Bjelak.

“Det, vi ved nu, er meget anderledes end for fem eller ti år siden”, siger Stukus. “Når et barn får konstateret allergier, kan det virke overvældende og skræmmende, især når det drejer sig om fødevareallergi. Derfor er det så vigtigt at kontakte en autoriseret allergolog, som er opdateret [med forskning].” Pårørende bør forlade allergologens kontor med tillid og ikke med en følelse af håbløshed.”